Oversigt over indlæsere

Jakob Maagaard
3o årig, Autodidakt landmand og uddannet i litteraturvidenskab og manuskriptskrivning. Arbejder derudover med opsætning af teater-mysterier på danske slotte og har siden år 2008 blaffet og hutlet mig igennem 30-35 lande.
Thea Boel Gjerum
Jeg er uddannet musicalperformer i 2015 og har siden da medvirket i en del musicals bl.a. på Det Ny Teater i Kbh. Jeg har indlæst lydbøger siden 2015 og kombinerer det med mit freelance skuespillerliv. Jeg bor på landet på Fyn og nyder roen, køkkenhaven og frugttræerne - gerne med en dygtig lydbogskollega i ørerne.
Kristine Lauritzen
Jeg er autodidakt skuespiller og indlæser. Jeg har medvirket i forskellige ting lige fra børneteater til tv serie. Jeg elsker at fortælle historier både til børn og voksne. I min fritid træner jeg heste og elsker at være sammen med dem.
Anders Gjellerup Koch
Jeg er Udannet skuespiller fra Aarhus teater og har spillet på stort set samtlige teatre i danmark, Jeg har medvirket i flere tv-serier og film. Jeg har sunget meget musical.
Katrine Bach
Josephine Reumert Grau
Jeg er skuespiller uddannet ved Den Danske Scenekunstskole i 2019. Min stemme har en kvalitet, der passer godt til både tunge og lette emner indenfor skønlitteratur/autofiktion.
Sille Fisker
Jeg er 25 år, oprindeligt fra Aarhus, men nu bosat på Sydfyn. Jeg har læst ergoterapi i 2 år, men besluttede så at afprøve nogle andre ting - rejser, højskole og frivilligt arbejde. Derfor er jeg nu endt i et gårdkollektiv, hvor jeg lærer en masse praktiske ting og nyder fællesskabet. En stor del af min tid går med at læse bøger i rækkevis; noget jeg altid har gjort med stor glæde. Jeg har masser af gåpåmod ift. lydbogsindlæsning og glæder mig til at udvikle min stemme og indtalingsevner.
Niels Borup
Lise Koefoed
Jeg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2011. Jeg har over 10 års erfaring med store roller på de danske teater- og musicalscener. Jeg har desuden en del erfaring med film og TV, og jeg har, med stor fornøjelse, indlæst en række lydbøger. Jeg nyder diversiteten i mit fag - og tager imod nye udfordringer med kyshånd.
Louise Davidsen
Jeg er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen i odense i 2011, og har siden været tilknyttet Odense teaters ensemble, hvor jeg bl.a. har medvirket i “Spillemand på Tagryg”, Shakespeares “Som man behager” og Holbergs “Den vægelsindede". Jeg har en baggrund som danser, og har medvirket i en lang række musicals og musikteaterforestillinger i hele landet, både som danser og sanger bl.a. “Jesus Christ Superstar”, “Den eneste ene” og ". Udover teater, og film, har jeg gennem mange år lagt stemmer til tegnefilm, bl.a. “Wolfblood” og “Fuller house”, og har indlæst i nærheden af 200 lydbøger siden jeg gik på skuespillerskolen. Bl.a “Ser Du månen Daniel”. Og har desuden lavet en lang række reklamespeaks gennem årene.
Malene Bjerg
Jeg har været speaker og indlæser siden 2006. Lavet voice overs til reklamer og kampagner, været skuespiller i diverse TV-reklamer og ikke mindst indlæst 50 lydbøger.
Tobias May Hertz
Jeg har siden 2011 indtalt mere end 70 lydbøger. Jeg har en bred erfaring med indtaling af en række forskellige genrer, blandt andet skønlitterære titler, non-fikiton, biografier, og sportslitteratur. Mine forlagskunder tæller blandt andre BibMedia og deres samarbejdspartnere, Gyldendal, JP/Politikens Forlag og L&R. Jeg er uddannet journalist, og har i snart 20 år arbejdet med at tilrettelægge TV-dokumentar på DR og TV 2. Jeg har de seneste 20 år indtalt en lang række dokumentarprogrammer til dansk TV. Kategori B+ indlæser
Susanne Bonde
Jeg har indlæst bøger siden 2019 primært i genrene fantasy, børnelitteratur og erotik men også enkelte fagbøger. I 2020 vandt jeg MOFIBOs lydbogspris i kategorien årets børnebog sammen med forfatter Julie Midtgaard.
Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet
Charlotte Amalie er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole i København. Hun har medvirket i film og tv-serier som Dirch og Ditte og Louise. Hun har medvirket i teaterforestillinger på bl.a. Østre Gasværk Teater, Folketeatret, Grønnegårds Teatret, Odense Teater, Sjællands Teater og Det Kongelige Teater og hun har også prøvet kræfter med revygenren i Revyperler i Rødvig. På CV’et findes bl.a. forestillingerne Skammerens Datter, Frøken Nitouche, En Skærsommernatsdrøm, Ragnarok og Den Første Dråbe Blod, hvor hun høstede flotte anmeldelser og blev nomineret til Årets Gennembrud af CPHCulture.
Hans Kragh-jacobsen
Annette Grunnet
Caster og Speaker. Jeg har indtalt lydbøger i de sidste 33 år. Mere end 200 er det blevet til, foruden TV-reklamer, diverse speaks.
Vibeke Hastrup
Ann Hjort
Winni Ellegaard Nielsen
Jeg blev færdiguddannet musicalperformer på Den Danske Scenekunstskole i 2011 og har siden da arbejdet freelance med både sang, dans og skuespil både gennem teateropsætninger, koncerter, dubbing, simulerende patientopgaver med mere - Pt har jeg stor glæde af at turnere med en børnekomedie; “Kongen af Osteriget”. I 2013 begyndte jeg så småt at indlæse børn og unge-bøger, en målgruppe jeg trives rigtig godt med at indlæse for. Løbende har jeg også bevæget mig ind på bøger for det mere modne publikum. Jeg er desuden uddannet ManuVision kropsterapeut og driver egen hjemmeklinik ved siden af. Jeg er mor og bonusmor til 3 børn og bosat i Odense sammen med min mand og mine børn. Jeg har løbende indrettet eget hjemmestudie, hvorfra det fungerer rigtig fint at indlæse.
Peter Carstens
Har siden 2011 indlæst langt over 300 lydbøger og får gode anmeldelser. Vælges ofte til krimi, true crime, biografier, romaner, faglitteratur. Fokus på blandt andet korrekt betoning og udtale, melodi, dialog og diktion. Kan indlæse det meste med indlevelse og overbevisning. Kender til en del indoeuropæiske sprog og navnlig meget til svensk, engelsk, fransk og tysk. Musikalsk baggrund og 16 år i DR som radio- og tv-journalist og bred indsigt i samfundsforhold. Og for at citere min tidligere DR-kollegas kæreste: “Jeg har en klage, Peter! Når du begynder at fortælle, så kan jeg simpelt hen ikke lade være med at høre efter.”
Sara Line Møller Olsen
Søren Krogh Caspersen
Jeg er 30 år gammel og uddannet lyddesigner. Til dagligt underviser jeg i sangskrivning, trommer og klaver. Siden jeg var helt lille har jeg altid været glad for at bruge min stemme, og haft følelsen af at det er her jeg har min stærkeste udtryksform.
Line Jønsson
Minna Grooss
Radiovært Natsværmeren på DRP2. Tidligere indlæser på Selvlyd. Freelance kulturjournalist og forfatter med en baggrund som professionel musiker
Johannes Nymark
Anne Mette Johansen
Jeg er uddannet i fransk, musik og sang. Allerede som barn kunne jeg blive lydligt forført af smuk tale: Nemlig når alle talesprogsingredienser – stemme, klang, artikulation, modulation og tempo – flyder sammen til vellyd og nærmest bliver til musik. De fine, skønne sproglyde i det franske sprog har lært mig om det danske sprogs lydlige kvaliteter. En af mine forbilleder i talt dansk viste sig at leve af sin stemme, som speaker og indlæser af lydbøger. Selvfølgelig! Dét måtte jeg også prøve. I løbet af kort tid var jeg i gang og fik opgaver fra forskellige lydbogstjenester, forlag og private kunder. Det er blevet til over 300 lydbøger. Jeg bliver aldrig træt af det.
Marie Louise Wille
Som skuespiller har jeg hovedsageligt arbejdet på teatret, hvor jeg har spillet alt fra nonne til morder. Fra trold til Barbieprinssesse, Nille og Nora. Tjekov, Shakespeare, Ibsen, Strindberg, Christian Lollike mm. Det er hovedsageligt på Betty Nansen teatret, det kongelige teater, Aarhus og Aalborg teater jeg har været. Men de fleste husker mig nok mest som Mille i tv-serien Sommer. Jeg har ud over mit skuespilleri på teater, film og tv, også været tv-vært og tilrettelægger på ungdomsprogrammer (tv2) og lavet Podcast-serien: Og så blev du en anden (podimo). Som indlæser er jeg forholdsvis ny.
Christina Bjørn
I 2007 byggede jeg mit første hjemmestudie.. Dengang sad jeg på reklamebureau som nyuddannet tekstforfatter, men hurtigt fandt 'man' ud af, at jeg ikke bare kunne skrive, men også speake, så det tog om sig efter fyraften. Siden fulgte godt 10 år som TV- og radiovært på DR ved siden af aktiviteten i hjemmestudiet, og efter to graviditeter besluttede jeg i 2019 at stoppe på DR for at fokusere 100% på speak, dubbing og indlæsning. Jeg nyder særligt at indlæse ungdomsbøger, faglitteratur og erotiske noveller.
Heidi Keller
Heidi er uddannet skuespiller og har en kandidat i retorik. Derfor forener hun på fineste vis en stærk sproglig forståelse med sine evner for indlevelse. Heidi er især god, når der ønskes følelser og indlevelse og en levende dialog. Hun har arbejdet aktivt som indlæser siden 2017 og er garant for en gennemført lytteoplevelse.
Søren Søeborg Ohlsen
Helt kort kan jeg sige om mig selv, at jeg er uddannet fra Musikkonservatoriet og at jeg i de seneste mange år har arbejdet foran, bagved og på kulturscener i Danmark og Europa, senest som udviklingschef i landsforeningen Kulturhusene i Danmark. Jeg har nu eget firma (Motus Mundi) og studiefaciliteter med bl.a. Logic pro X, Mac mini M1, Neumann TLM 102 m.m. Vedhæftede stemmeprøve er fra ”Ånden fra 68” af Elisabeth Saugmann.
Freja Riise
Sara Hjort Ditlevsen
Jeg er uddannet skuespiller fra DDSKS i Århus i 2016, og havde allerede flere års erfaring med roller på film-og tv. I 2020 begyndte jeg at indlæse lydbøger og har læst bøger ind i både den tunge og lette ende, primært indenfor skønlitteratur / autofiktion. Som indlæser forsøger jeg med indlevelse at give plads til teksten, således at jeg ikke selv ”fylder for meget”, og derved kan give lytteren den bedste lydbogsoplevelse. Titler: Barndommens Gade Min Mørke Vanessa Eva Under Isen Elven Pura Vida Bridgerton – En uundgåelig længsel Solgt Kærlighedens Skygge – en virkelig historie Vi troede vi skulle Normal Opførsel Skyggezone – om Inge Lehmann Milo og Molly er ikke kærester
Jakob Svarre Juhl
Jakob har indlæst lydbøger siden 2016, og har et bredt repertoar. Han kan løfte eller sænke sin baryton, så der altid er masser af dynamik i lydbilledet. Desuden sætter Jakob en ære i at analyserer teksten og tager gerne en samtale med både redaktør og forfatter inden indlæsningen starter.
Line Hesdam
Line er født i 1996 og er autodidakt skuespiller. Hun har siden hun var barn stået både på de skrå brædder og foran kameraet. I 2018 fik hun sin debut som lydbogsindlæser, og det er siden blevet til mange titler i forskellige genre. Line har både indlæst ungdomsbøger, krimier, kærlighedsromaner og biografier. Hun brænder for historiefortælling og lægger vægt på indlevelse og formidling, når hun går i lyd-boksen. Når hun ikke indlæser, læser Line en professionsbachelor i Psykomotorik.
Silke Biranell
Thomas Jacob Clausen
Jeg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2011 og har siden arbejdet på forskellige teatre over hele Danmark, heriblandt Folketeatret, Det Kongelige Teater og Vendsyssel Teater. Siden 2014 har jeg været fast tilknyttet Teatret Møllen i Haderslev.
Mads Hjulmand
Mads har siddet i juryen til Mofibos indlæserpris, og selv været nomineret som “bedste indlæser” flere gange. Mads mestrer de fleste genrer, men har særligt flair for bøger, hvor der ønskes en lidt højere grad af indlevelse. Mads er oprindeligt uddannet skuespillere er opvokset tosproget og arbejder på film, tv og teaterproduktioner i ind- og udland på dansk, engelsk (UK/US) og tysk. Sideløbende med karrieren har Mads 15 års samlet erfaring med at lægge stemme til reklamer, tegnefilm, corporate film, audio walks, pod casts, e-learning, tv-programmer, dokumentarer, events, telefonsystemer og ikke mindst lydbøger!
Stine Lilliecrona
Radiovært på P4, lydbogsindlæser, tv-producent og tidligere tv-vært. Jeg elsker at læse bøger, men for tiden lytter jeg mest til lydbøger, podcasts og selvfølgelig radio. Mine interesser er politik, samfund, mad, musik og økonomi. Jeg er uddannet Cand.mag i Nordisk med speciale i journalistik.
Thea Iven Ulstrup
Bjarne Mouridsen
Jeg har indlæst lydbøger siden 2015 og arbejder ellers som freelancejournalist med mange års radioerfaring. Har bl.a. været fast tilknyttet Danmarks Radio P1, hvor jeg arbejdede for programmet som Kulturnyt, Alfabet og P1 Morgen. Skriver også for dagblade, er redaktør af et fagblad og skriver om vin for vinmagasiner. Jeg er oprindeligt uddannet i Litteraturvidenskab, hvorfor kulturområdet altid har været mit speciale. Jeg taler engelsk og tysk, en del fransk og portugisisk og har kendskab til spansk.
Paul Becker
Paul Becker er en af landets mest erfarne lydbogsfortællere, tit også kåret til en af de mest populære. Han er flere forfatteres foretrukne indlæser. Han har i dag over 700 lydbøger i sit bagkatalog - i alle genrer - og en ordentlig stak af søde tilbagemeldinger fra brugerne i scrapbogen. I 2011 modtog han DR og forlagenes Lydbogspris for "Den hundredårige, der kravlede ud ad vinduet og forsvandt." Pauls speciale er vanskelige tekster og fremmedsprog; han behersker selv engelsk, tysk, fransk, italiensk, russisk og svensk og er uddannet på Københavns universitet i Dansk og Historie.
Bo Carlsson
Cecilie Fabricius
Annevig Schelde Ebbe
Anne-kathrine Pedersen
Jeg er uddannet sanger og skuespiller fra Performing Arts School i Göteborg i 2022. Siden har jeg medvirket i en del musicals, blandt andet på Det Ny Teater i Kbh. Jeg har desuden en bachelor i Retorik fra Kbh Universitet, og jeg elsker at arbejde med min stemme og sproget, og at kæle for ordene.
Eva Boland Koch
Eva Boland Koch er uddannet BA i Musik- og Teatervidenskab samt PBA Psykomotorisk terapeut. Igennem de seneste 25 år har Eva bl.a. være beskæftiget som sanger og dramatiker, og er desuden en erfaren og alsidig lydbogsindlæser med langt over 100 indlæste titler på sit CV. Eva indlæser både skøn- og faglitteratur, børne- og ungdomslitteratur.
Nicolaj Kopernikus
Randi Winther
Skuespiller og sanger med et utal af forestillinger i bagagen. Lydbogsindlæser siden 1994. Modtog i 2022 Blixenprisen for indlæsningen af Charlotte Weitzes roman "Rosarium".
Josephine Rued Sørensen
Jeg har arbejdet som freelance lydbogsindlæser for Selvlyd siden 2019, hvor jeg primært har beskæftiget mig med skønlitteratur for preteen piger, men jeg kan og har interessen for de fleste genrer og målgrupper. Jeg er autodidakt indlæser, men jeg har spillet skuespil og sunget i mange år (og gør det stadig), så indlevelse, udtale og retorik falder mig meget naturligt. Til daglig læser jeg kommunikation på DMJX.
Aske Ebbesen
Anne Vester Høyer
Malte Frid-nielsen
Jeg er en professionel skuespiller, dansk født, men opvokset og uddannet i England og USA. Oveni min Skuespilleruddanelse fra Cornish College I Seattle, har jeg valgt at dykke længere ned i den teoretiske side af teater verdenen og suppleret med en Candidat i Teater- of Performancestudier fra Københavns Universitet. Min base her i Odense tillader mig at arbejde til daglig på diverse teatre på tværs af landet.
Thomas Knuth-winterfeldt
Uddannet fra Statens Teaterskole i 2005. Har indlæst lydbøger de sidste 12 år. Arbejder også som sanger.
Lea Baastrup Rønne
Jeg er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen i Odense i 2015. Siden da har jeg været tilknyttet Odense Teater, hvor jeg har medvirket i alt fra klassikere til juleforestillinger.
Githa Lehrmann
Githa Lehrmann er uddannet skuespiller og har arbejdet som skuespiller de seneste 35 år, og lydbogsindlæser de sidste 40 år. Githa har gennem sin lange karriere indlæst over 800 bøger og er den mest lyttede indlæser på Mofibo. Githa har bla indlæst forfattere som : Sara Blædel, Anna Grue, Jussi Adler Olsen, Camilla Läckberg, Helene Thursten, Inger Gammelgaard Madsen og Siri Hustvedt - samt mange andre. Githa indlæser både fag- skønlitteratur, børne og ungdomsbøger.
Birgitte Ohsten
Jeg er skuespiller, alexandertekniklærer og underviser i kommunikation. Jeg indlæste lydbøger i 5 års tid omkring milleniumskiftet og tog igen fat på det i 2017, da jeg savnede arbejdet, og den mulighed det skaber for at fortælle historier. Jeg elsker mødet med bogens emne, fortælling og karakterer i det mørke studie, og synes at min fornemmeste opgave er at indfange bogens stemning og på en nærværende måde invitere lytteren ind i bogens univers. Jeg indlæser både skøn- og faglitterære bøger. Min stemme er mørk og fremtoner rolig og behagelig. Jeg taler både dansk og engelsk og mestrer spansk og fransk rigtig godt. Rigtig god lytning.
Ann Hølund
Jeg har arbejdet med lydbogsindlæsning siden 2016.
Maria Garde
Jacque Lauritsen
Jeg har været professionel skuespiller i over 30 år, underviser desuden i stemmetræning og har indtalt lydbøger siden 2021 med fokus på fiktion.
Pernille Geertsen
Har i 20 år speaket reklamer til radio og tv samt indlæst flere lydbøger. Jeg er ivrig amatørskuespiller på bl.a. Frøbjerg festspil. Jeg har desuden forskellige skuespilleropgaver for bl.a. OUH og i forskellige kortfilm. Jeg arbejder til daglig som selvstændig psykoterapeut og som familiebehandler. Jeg speaker på dansk og engelsk og kan således indlæse på begge sprog.
Niels Petersen
Ud over at være lydbogsfortæller, samt speaker i flere sammenhænge, er jeg uddannet underviser. Som underviser har jeg gennem mange år brugt min stemme til at skabe interesse og nærvær, og til at fastholde fokus og nysgerrighed. Det er aldrig ligemeget hvordan undervisning, et budskab eller tekst bliver formidlet. Stemmen alene og evnen til at bruge den spiller en afgørende rolle hvilket jeg er meget bevidst om når jeg f.eks. fortæller. Jeg elsker at fortælle, dramatisere og bruge min stemme og gøre tekster levende. Jeg er desuden erfaren sanger gennem mange år i bands, solist i kor mv. Her udover ligger min stemme i det dybe behagelige toneleje. Alt dette kombineret gør at jeg har evnen til at ligge præcis de betoninger i mit speak, der skiller sig ud og gør det interessant at lytte på og giver en lyst til at høre mere.
Peter Milling
Født 1957, bosiddende i Odense. Uddannet skuespiller fra Odense Teater i 1986. Har siden arbejdet både som fastansat på samme teater og freelancer rundt omkring i det danske teaterliv. Arbejder derudover som underviser og instruktør Har indlæst omkring 130 lydbøger – alt fra krimier til faglitteratur. Mørk, rolig voksen stemme med stor troværdighed.
Rasmus Dissing
Jeg er sanger og musiker. Har stået i lære hos min far Povl Dissing, med hvem jeg har turnéret i 25 år. Jeg har desuden udgivet flere album med ham, samt bandet Dissing & Las. Jeg har et samarbejde med Billy Cross, hvor jeg synger i vores fælles projekt Dissing, Las & Cross. Jeg synge også med nogle af DKs bedste jazzmusikere i bandet Hymner og Ukrudt, og flamenco med en række spanske og danske musikere. Jeg har optrådt som solist med Danmarks Underholdningsorkester og Tivolis big band.
Peter Zhelder
Uddannet på Statens Teaterskole i 1987. Har igennem årene arbejdet med teater, film og tv. Jeg er godkendt tidskrift- og bogindlæser på NOTA (Statens Blindebibliotek). Har indlæst på forskellige forlag. Både skøn- og faglitteratur. Har indlæst noveller/romaner på DR, da de havde oplæsning på P1 hver dag. Voice-over til tvprogrammer. Godt hjemmearbejde fører til indlæsning med personlighed, der giver plads til at læseren selv kan opleve.
Morten Thunbo
Elsebeth Holtze Madsen
Jeg har indlæst lydbøger siden 2011, har været nomineret til Karen Blixen Prisen og flere gange til Mofibo's lydbogspris. Jeg har det sidste års tid også lyttet korrektur på andres lydbøger for forlaget Swann. Jeg er uddannet cand. mag. i tysk og fransk, arbejder desuden som re-speaker/live-tekster på TV 2 Danmark og TV 2 Fyn.
Henrik Mikaelsen
Henrik Mikaelsen, 47 år, arbejder som journalist og nyhedsvært på DR Fyn. Jeg har indlæst lydbøger siden 2017. Privat bor jeg i Nyborg med kone og to børn på 15 og 17 år. I min fritid synger jeg i en herrekvartet og løber ture langs Storebælt.
Helle Fagralid
Olga Randløv-decitre
Hej! Jeg har dyrket teater siden jeg var 9 og arbejdet som lydbogsindlæser siden jeg var 15. Jeg har indlæst både for Gyldendal, Politikens Forlag, Byens Forlag og Dagbladet Information.
Jesper Bøllehuus
Uddannet cand.mag. i engelsk og filmvidenskab. Tidligere har jeg bl.a. undervist i gymnasiet og oversat tekster til dubbing af tegnefilm samt i en årrække arbejdet som skønlitterær oversætter fra engelsk og svensk.
Nina Marie Birk
Jeg er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2008 og har siden medvirket i teaterforestillinger, film og tv serier, og undervist i drama. Jeg har indlæst for bla. Gyldendal siden 2019, og nyder at bruge min stemme og dens virkemidler til historiefortælling, også i denne sammenhæng.
Lars Thiesgaard
Jeg er skuespiller, uddannet i Odense 1980-83, og har indtalt lydbøger lige så længe. Ud over at arbejde med indlæsning, har jeg i mange år arbejdet med min stemme på tegnefilm, lige som jeg har instrueret de danske stemmer på en lang række animationsfilm, både til biograf og TV. Jeg er meget glad for at indlæse lydbøger, og gør mig umage med at læse korrekt og udtale evt. fremmede navne og stednavne rigtigt. Det betyder meget for mig, at jeg fremstår som en kompetent og tryg indlæser, som har sat sig ind i bogens univers. Jeg arbejder hver gang med at "fortælle" bogens tekst, mere end blot at "læse den højt". På den måde er det hele tiden spændende og udfordrende at være lydbogs-indlæser!
Torben Sekov
Uddannet skuespiller fra Odense teater. Lydbogsindlæser siden 1976. Har foreløbig indlæst ca 1000 lydbøger. Har i mange år været Dennis Jürgensens fortrukne indlæser og er meget glad for at indlæse ungdomsbøger og krimier. Mari Jungstedt, Camilla Läckberg, Viveca Sten,Gunnar Staalesen med flere.
Jens Boye
Uddannet skuespiller Har 40 års erfaring med teater, film,dubbing, indlæsning og speaks
Nanna Wendt Sølvsteen
Jeg er uddannet journalist og har gennem mere end 30 år delt min arbejdsindsats mellem journalistik og forlagsarbejde med ansættelser på bl.a. Børsen, Politiken, Aller, Jysk Fynske Medier og ikke mindst Gyldendal, hvor jeg gennem godt 20 år har været ansat og tilknyttet ad flere omgange som redaktør, marketingchef og aktuelt freelanceredaktør og forfatter. Jeg har takket være min baggrund et meget bredt kendskab til både fag- og skønlitteratur.
Marie Louise Cornelius
Tine Gotthelf
Jeg er uddannet skuespiller fra Statens teaterskole i 1998 . Har siden spillet rundt omkring på teaterscenerne i hele landet og i København, på film og tv. Jeg har indlæst for flere forlag: bl.a. Gyldendal, Lindhardt og Ringhof, Politikens forlag, Forlaget Hoff og Paulsen. Musikalsk baggrund kombineret med skuespilgerningen, giver mig en naturlig tilgang til indlæsningen. Jeg fornemmer flow og overblik. Jeg sætter stor pris på at fordybe mig i den enkelte bog, fremstille ærligheden i min oplæsning og lade oplevelsen være op til lytteren selv. Jeg stiller mig til rådighed for materialet, stemningen i bogen og formidlingen af indholdet.
Iben Haaest
Lydbogsindlæser, skuespiller & sanger.
Emil Brik Hartmann
Hans Henrik Clemensen
Jeg er uddannet skuespiller i 1973. Har medvirket i 85 film og serier og et utal af teaterproduktioner. Har indlæst en del bøger af bla Per Petterson bla Ud og stjæle heste og Jeg forbander tidens flod.
Booket til maj 2024
Marie Nørgaard
Marie er uddannet skuespiller, og har blandt andet været ansat i ensemblet på Odense Teater og på teatret Mungo Park Kolding. Nu arbejder hun freelance som lydbogsindlæser og skuespiller, bosat i Svendborg med sin familie. Marie har indlæst lydbøger for alle aldersgrupper, fiktion som faglitteratur, men det er hovedsageligt bøger for de unge samt de større børn, der har taget plads foran mikrofonen.
Maj Johansen
Julie Riis
Janek Lesniak
Karoline Munksnæs
Jeg er uddannet skuespiller fra Århus Teater år 2003. Jeg er også sanger/musiker og har udgivet tre albums i eget navn. Gennem de sidste mange år er stemmen blevet min levevej, og jeg har sunget, dubbet, og speaket på et hav af sange, serier, film og reklamer. Jeg har indlæst lydbøger i et pænt flow siden 2018.
Trine Runge
Jeg elsker at indlæse lydbøger, fortælle historien, så den bliver levende og fanger lytteren. Allerede som teenager læste jeg Tolkiens “Hobitten" op for mine lillebror. Han blev så glad for Tolkien, at han satte sig for at lære at læse selv. Siden jeg dimitterede fra Odense Teaters elevskole i 1986, har jeg speaket og lagt stemme til alt, lige fra reklamer, tegnefilm, dokumentar- og informationsfilm. I de senere år har jeg også indlæst lydbøger. Jeg er opvokset i malaysia og er flydende i engelsk. I øjeblikket tager jeg undervisning i tysk, og jeg forstår fransk og de fleste nordiske sprog. Som barn var jeg flydende i kinesisk, og jeg har som voksen taget lektioner i Mandarin-kinesisk. Derudover har jeg et godt kendskab til russisk. Jeg har også en ingeniøruddannelse og har i en del år arbejdet deltids som IT-arkitekt. Min viden om naturvidenskabelige emner har været til stor nytte i forbindelse med indlæsning af naturvidenskabeligt undervisningsmateriale til folkeskolen. Som skuespiller optræder jeg jævnligt i TV-serier på DR og Netflix.
Thomas Guldberg Madsen
Mit navn er Thomas. Jeg er uddannet skuespiller fra Aarhus i 2004. Jeg har indlæst for Selvlyd siden 2016, og lydbøger fra 2015, og har en dyb, rolig stemme og kan indlæse alle genrer. Der ud over arbejder jeg indenfor film, TV, teater og speak.
Thomas Gulstad
Hej, jeg hedder Thomas. Jeg er god til at læse og har øvet mig meget og længe. Jeg er også glad for at kunne leve af min "hobby".
Sara Qvist
Anne Merete Storm-olsen
Linda Elvira
Jeg er uddannnet skuespiller fra Teaterskolen ved Odense teater. Jeg har arbejdet indenfor teater, musicals, TV, dubbing, har lavet speaks, forumteater og har indlæst over 300 lydbøger. Jeg er tosproget dansk/engelsk og arbejder på begge sprog.
Booket til oktober 2023
Anne Blomsgård
Anne Blomsgård er uddannet skuespiller fra Den Danske Scenekunstskole Odense i 2018. Hun har medvirket i forestillinger på Odense Teater samt arbejdet med turnerende børneteater på Teater ZeBU og Teater Next. Desuden er Anne produktionskoordinator på Bornholms Sommerrevy. I 2020 fik Anne debut som speaker i miniserien “Kampen om Grænsen” på DR2 og startede som tegnefilmsdubber for diverse serier på Netflix og Nickelodeon. Anne har indlæst lydbøger siden 2017. Hun blev nomineret som bedste børnebogsfortæller med lydbogen “K for Klara 20 - Hvem er mest populær" til Mofibo Awards 2020.
Lotte Andersen
Lotte er en professionel skuespiller, som har været aktiv indenfor teater, film og tv siden 1984. Hun har indlæst lydbøger i 15 år og genrerne varierer lige fra fantasy til ny dansk roman litteratur, fra digte til krimier. Lotte sætter stor pris på lydbogsindlæsningen sideløbende med hendes skuespillerkarriere.
Laurids Andersen
Maja Juhlin
Jeg er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2010. Fra 2011 frem til 2020 har jeg været fast i ensemblet på Mungo Park Kolding. Her har jeg haft et utal af spændene roller fra bl.a. Pia Kjærsgaard i Forestillingen “De Stuerene” til rollen som billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen i forestillingen om hende og komponisten Carl Nielsens turbulente kærlighedshistorie. Fra 2020 har jeg været freelanceskuespiller, med ansættelser på Teatret Svalegangen og Teatret Møllen hvor jeg b.la har medvirket i dramatiseringen af Carsten Jensens roman, “Den første sten”. Sideløbende med mine teaterjobs, har jeg lavet små filmroller, dubbet, læst højt og undervist i højtlæsning. Jeg bor i Kolding med min mand og to børn.
Sebastian Klein
Henrik Hartvig Jørgensen
250+ lydbøger under bæltet. Stemme på 10 forfatterskaber (dansk/oversat). Uddannet skuespiller 1982 – stemme lyder som ca 50-årig (I’m told). God fortællerstemme, herunder dialoger. Ligger tæt på stoffet, men overtager ikke værket. Underviser i indtaling. Konsulent for forlag m forfattere der skal indlæse. Dækker meget bredt. Indlæsning som hovederhverv.
Heidi Leonhard
Jeg er født i 1973 og er, udover mit virke som lydbogsindlæser, også forfatter og billedkunstner. Jeg har altid følt mig draget af kreative og skabende miljøer, og det har ført mig vidt omkring. Blandt andet i mine yngre år, hvor jeg søgte til Trondheim for at studere kunst og tekstilformgivning. Desuden har jeg også haft fornøjelsen af at være lead-sanger i forskellige bands samt scenograf, kulissemaler og kostume-designer i forskellige teatersammenhænge, i det omfang tiden ellers tillod det ved siden af mit faste job. I marts 2022 besluttede jeg mig for at blive selvstændig, så jeg nu endelig kan dedikere min fulde tid til det skabende, herunder bøgerne, som jeg brænder så meget for og elsker at lægge stemme til.
Mette Marie Fisker
Jeg er en dansk skuespillerinde der er uddannet på den svenske musical performer skole Performing Art school of Gothenburg. Jeg er både sanger og skuespiller og er vandt til at udforske og arbejde med min stemme igennem mange forskellige medier.
Iben Dorner
Tina Kruse Andersen
Født 1961 i Lyngby / Kbh. Jeg er opvokset i Kbh., flyttede til Fyn i 1987, da jeg kom ind på Skuespillerskolen i Odense og er siden blevet boende. 1991-2006 havde jeg 15 gode år på Odense Teater. Siden 2006 har jeg som freelancer haft jobs på mange andre teatre, en smule TV, film og lidt dubbing . I dag administrer jeg Teater Gyda, hvor jeg også både spiller, skriver og instruerer. Sidst, men ikke mindst, er vi begyndt at producere podcast-drama, en slags improviseret radioteater. Min karriere som indlæser startede helt tilbage i 1989 på ”Den grimme ælling” hvor jeg læste et par år. I 2005 genoptog jeg indlæsningen og blev fast indlæser på Lydbogsstudiet. Det har været en fornøjelse at få lov at indlæse så mange forskellige slags bøger. Jeg har indlæst faglitteratur, biografier, noveller, selvhjælpsbøger, krimier, kærlighedsromaner og masser af anden skønlitteratur, jeg har sågar indlæst en GPS speak. Jeg taler fransk og engelsk på flydende niveau, tysk og svensk på let øvet, jeg kender til latinsk udtale, hollandsk udtale, har tjekkiske forbindelser til tjekkisk udtale og det samme ditto til grønlandsk.
Booket til december 2023
Niels Vedersø
Jeg har været radiovært og speaker siden 1984 med bl.a. 10 år i DR, og elsker det finurlige danske sprog. Jeg har indlæst lydbøger siden 2010 og er nået langt over det tre cifrede antal.
Lars Ditlev Johansen
Freelance skuespiller uddannet fra Statens Teaterskole 1997, med opgaver på en bred vifte af landets teatre. Jeg arbejder med undervisning i dramatik og stemmetræning. Udfører konsulentopgaver for institutioner og virksomheder i kommunikation og medarbejder udvikling. Jeg bliver også brugt som instruktør af bla store vikingespil i Nordjylland. Jeg elsker sproget, formidling af historien og arbejdet med stemmen. Ved indlæsning og oplæsning søger jeg en balance så lytteren får mulighed for selv at danne sine billeder og indtryk af bogen; at jeg f.eks. ikke laver for kraftige karakterer og stemninger med stemmen men holder formidlingen klar, at tempoet er tilpasset tekstens indhold og rytme og ønsket om at give lytteren den bedste mulighed for at kunne nyde lydbogen, er meget påtrængende for mig. Skønlitteraturen ligger mit hjerte nær, men er samtidig dybt optaget af at bruge min stemmes mange variationer i så bredt et felt som den kan, indlæsning af politiske debatbøger, biografier, livsstils bøger osv. er opgaver jeg meget gerne vil påtage mig. Jeg kan det talte engelsk ubesværet og i mindre grad det franske (boede i Paris i et år for 30 år siden)
Morten Rønnelund
Journalist, redaktør og radiovært gennem 25 år. Tidligt i karrieren også boganmelder. Pt. ansat som tværgående udviklingsredaktør i DR med særlig fokus på radioens P4. Tog fat på indlæsning af lydbøger, da jeg pensionerede mig selv fra radiostudiet efter 15 år og slog ind på et spor med ledelse. Savnede dog hurtigt håndværket med at fortælle og bruge og vedligeholde stemmen – lydbøgerne var/er det perfekte sted at få afløb. Bosat i Odense med kæreste og tre store børn.
Lars Lippert
Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 1992 og medvirkede siden i forestillinger på div. københavnske teatre, havde også en periode som ansat ved Det Kgl. Teater samt i mindre roller på film/TV. I 2009 fik jeg en blodprop i hovedet, der satte en stopper for karrieren, det betyder, at jeg halter lidt når jeg går, men heldigvis kan jeg stadig tale og indlæse lydbøger, hvilket jeg gør med stor fornøjelse!
Steen Heinsen
Jeg blev født i Odense i 1947 og boede alene med min mor til Militæret overtog min opdragelse i 1963. Lige så forvirret som før blev jeg elev i en lille herretøjsforretning i Klaregade i Odense "Italy Herremagasin" og gik direkte der fra efter 3 år til langt hår, bare tæer og Bob Dylan og "Subterranian Homesick Blues". En HF uddannelse og en socialrådgiveruddannelse. Kollektivet 2. Oktober stod for min videre uddannelse og to år som pædagog i kollektivets terapeutisk fællesskab med stofmisbrugere på et lille landsted ved Mossø. Kollektivet stod også for spillestedet Klostermoster i Svendborg, hvor jeg stod bag baren i nogle år. Nu begyndte radiomediet at snige sig ind i mit liv. Svendborg var tidligt ude med "nærradio".Med tilladelse fra Moder DR gennemførtes et forsøg med lokal borgerstyret radio - og straks efter en egentlig radiostation: Radio Svendborg. Det blev min skæbne og jeg har siddet bag mikrofonen fra da og til jeg gik på pension. Et skift mellem kommerciel radio og TV og TV2 og DR - de sidste mange år på P4Fyn som vært - i sær på P4Aften. Jeg har læst lydbøger ind de seneste 10 år. Jeg nyder den fordybelse og indlevelse det kræver at læse en bog højt for andre uden at overtage oplevelsen for den der skal lytte. Mange bøger lever videre i mig længe efter jeg er færdig med dem. Jeg bor stadig i Svendborg ved sund og skov og nyder pensionistlivet med hustru, børn og børnebørn.
Susanne Storm
Thea Kastberg
Jeg er uddannet skuespiller og har indlæst for Epic Sound Studio og Politiken Plus. Jeg har læst et sted mellem 40-50 lydbøger af mange forskellige genre.
Sonny Oliver Lahey
Pernille Stockfleth
Sara Emilie Nielsen
Mikkel Hansen
Thomas Leth Rasmussen
Jeg er skuespiller og skolelærer, 57 år gammel, Sønderjyde og bosat i Nyborg. Jeg har ca. 100 lydbøger bag mig og en del audioguides for diverse museer, jeg har virket som fortæller og formidler på Dybbøl Banke historiecenter og lavet speaks for blandt andre Blå Kors. Jeg interesserer mig for litteratur, der vil mig noget - det betyder, at min smag er ret bred. Vil forfatteren noget? Min fornemste opgave som indlæser er at trænge ind i historien og forfatterens intentioner og videregive dem efter min bedste vurdering. Mennesket og dets relationer og kampe, dets længsler og drømme er i centrum i mit virke. Jeg er uddannet fra Aarhus Teaters elevskole i 1991, har arbejdet som skuespiller til 2003, nu lærer i Hvidovre med fagene tysk ,historie og kristendomskundskab. Jeg er opvokset i Tyskland og er tosproget, dansk-tysk, og har lavet flere museumsguides på tysk.
Lue Støvelbæk
Jeg er uddannet fra odense skuespillerskole i 2019 og elsker stemmearbejde. Jeg har både mulighed for top prof hjemmestudie og selvlyds studier. Jeg har indlæst lidt forskelligt, men har en stor kærlighed til at gå i dybden og arbejde på kvalitet. Jeg håber lidt at der kan være plads til at lave kvalitets arbejde, så lytterne bliver hjulpet med på rejsen og flere får lyttet
Mathias Elmose
Uddannet fra Manuskriptskolen for Børnefiktion. Stor interesse for indhold til børn, og her ligger mit primære fokus også med lydbøger. Udover indlæsning arbejder jeg med illustrationer, video, læring og meget mere.
Lasse Hansen
Jeg er professionel indtaler med +15 års erfaring primært med speak af reklamer, e-learning og infofilm. På det seneste har jeg indtalt flere podcasts og lydbøger.
Liselotte Krogager
Jeg er uddannet skuespiller fra Odense Teaters elevskole 1982 og fungerer i dag som både skuespiller, instruktør, sanger, solist og lydbogsindlæser. Jeg har siden 2008 rejst rundt med mine egne kabareter “Krogager Kabareterne” og er i øvrigt en flittig revyskuespiller. Jeg har indlæst lydbøger i godt 25 år og har flere hundrede titler bag mig - såvel fag- som skønlitteratur. Jeg er musiksproglig student med engelsk, tysk og russisk og så har jeg de sidste 5 år modtaget undervisning i spansk. Endvidere forstår jeg både svensk og norsk. Jeg holder meget af mit arbejde i lydboksen og elsker at kæle om hvert enkelt bog. Fra 2023 er jeg er vært på Danmarks Radio P5 på programmet "Sporvognen"
Gina Alma Kulberg Marchwinski
BBC Radio 3 har fornyeligt produceret "Hamlet Noir", hvor Gina Marchwinski lægger stemme til Ophelia. Gina har indlæst lydbøger i flere genre. Her kan nævnes flere af Politikkens rejsebøger (da hun kan en del sprog), romances, krigsdrama, yogabøger, og krimier og gør sig også i muti-cast: fx som Emma i krimien "Jagtselskabet". Hun har medvirket i talrige forestillinger på teatre i de fleste genre: børneteater, ungdomsteater, musicals, intaktionsteater og klassikere mm.. Gina har også medvirket i film, tv-serier, kortfilm og fungerer også som vært og moderator.
Frank Thiel
Uddannet skuespiller i 1999. Har ved siden af mit virke som skuespiller på tv, film og teater undervist i i forskellige sammenhænge. Jeg har desuden også indtalt bøger og lagt stemme til film, tegnefilm og computerspil.
Klara Witt
Jeg elsker ord, jeg elsker at læse, og jeg elsker at formidle historier. Jeg er uddannet skuespiller i 2018 og BA i Retorik i 2022, og jeg har indlæst i omegnen af 100 lydbøger siden 2019 — både børnebøger, ungdomsbøger, skønlitteratur, romance, krimi og faglitteratur. Når jeg ikke indlæser, arbejder jeg som forfatter og skuespiller og laver radio på P1. Ligegyldigt hvad jeg arbejder med, handler det altid om at lade ordene brænde igennem, så folk lytter og bliver ramt.
Mathilde Eusebius
Jeg er uddannet skuespiller i 2016 og arbejder med både teater, film og tv samt stemmeskuespil (dubbing, speak, voiceovers og indlæsning). Jeg har indlæst over 160 bøger og modtog i 2020 Mofibo Awards for min indlæsning af ungdomsbogen “Og så drukner jeg”. Jeg elsker at bruge min stemme og at fortælle historier.
Oliver Due
Peter Pilegaard
Uddannet fra Skuespillerskolen i Odense i år 2000. Har spillet og sunget på mange af landets teaterscener samt i udlandet og har medvirket i flere danske tv-serier og film gennem årene. Er sidenhen blevet forfatter med et par udgivelser bag sig og har siden 2018 indlæst lydbøger i mange genre; krimi, biografier, socialrealisme og større internationalt anerkendte romanforfatteres enkeltstående værker og serier.
Grete Tulinius
Mere end 600 lydbøger har Grete indtalt i løbet af de seneste 30 år. Siden 2007 hovedsageligt fra eget studie. Derudover lægger hun stemme til dokumentarprogrammer, reklamer og alt andet, men kan lægge stemme til.